Det behandler vi

OCD: tvangstanker/tvangshandlinger

OCD er en forkortelse for ”Obsessive Compulsive Disorder”, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD kan variere i sværhedsgrad fra lette symptomer, hvor man kan leve et stort set normalt liv, til svære invaliderende symptomer, der gør det umuligt at leve et normalt liv.

Tvangstanker (obsessioner) er ubehagelige og indtrængende tanker, indre billeder, indskydelser eller fornemmelser, der igen og igen dukker op og er angstfremkaldende. Foruden angst efterlader de megen tvivl. Tvangshandlinger (kompulsioner) og ritualer er gentagende handlinger, hvis formål er at neutralisere/fjerne tanken eller undgå en frygtet begivenhed og dermed eliminere angsten.

Folk, der lider af OCD, er klar over, at deres tvangstanker og tvangshandlinger er overdrevne og urimelige, og som udefra ikke giver mening, men når angsten buldrer løs, og de står i en OCD-udløsende situation, opleves tvangstankerne som realistiske og tvangshandlingerne nødvendige

 Symptomerne kan være vanskelige at kontrollere, pinefulde og meget forstyrrende i dagligdagen.

OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. Mange skammer sig over dem og vil ikke tale om dem. Synes det er pinligt.

OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og -handlinger.

OCD er en lidelse med mange forskellige former for tvangstanker og -handlinger, og derfor varierer sygdomsbilledet også meget fra person til person.

Indholdet i tvangstankerne er i bund og grund helt normalt og vil genkendes af så godt som alle mennesker. Studier viser, at 80% af befolkningen oplever at have tvangstanker. Folk med OCD fejlfortolker disse tanker og betragter dem som farlige og vigtige, hvilket ofte leder til fejlkonklusioner om, at man er et dårligt menneske. Disse tanker fortæller dog INTET om dig som person. Kun at du lider af OCD.

Tvangstanker (obsessioner) er idéer, tankeforestillinger eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinefuldt generende og uhyre svære at modarbejde.

Tvangshandlinger og ritualer (compulsioner) er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. De hyppigste tvangshandlinger er vaske/rengøringsritualer, kontrolritualer (checken), tælleritualer og ordens-/symmetriritualer. Nogle har udelukkende tvangstanker, andre næsten ‘kun’ ritualer, men oftest er det en kombination af begge dele.

Klassiske tvangstanker

  • Frygt for at gøre skade på andre eller sig selv eller have lyst hertil.
  • Tvivl om egne seksuelle præferencer eller frygt for at være seksuelt afvigende (pædofil, incestuøs).
  • Frygt for at gøre/har gjort noget forkert (fx været sin partner utro). Optagethed af rigtig/forkert moral.
  • Frygt for ikke at have de rette følelser for fx sin partner eller sit barn.
  • Frygt for ildebrand, ulykker og indbrud
  • Tvivl på egen hukommelse og egne sanser.
  • Frygt for at være sindssyg eller psykisk syg (fx skizofren).
  • Frygt for smitte, dårlig hygiejne eller andet beskidt/ulækkert.
  • Magiske tanker eller indre billeder om, at der sker noget forfærdeligt med sine nærmeste eller en selv.
  • Optagethed af symmetri og orden.
  • Religiøse tvangstanker

Klassiske tvangshandlinger

Tvangshandlinger kan både være skjulte og/eller tydelige handlinger og ritualer:

  • Tjekkeadfærd fx komfur, dør, vinduer, stikkontakter og el-apparater.
  • Undgåelse af bestemte ting, situationer eller personer.
  • Gentagelsesritualer: Gøre ting på en bestemt måde x-antal gange eller til det ”føles rigtigt”.
  • Renlighed fx overdreven håndvask og personlig hygiejne og/eller overdreven rengøring
  • Behov for at spørge, bekende eller søge forsikring
  • At sikre orden, symmetri og præcision
  • Samle- og/eller gemmetrang
  • Overdreven overtroisk adfærd
  • Mentale ritualer (mantraer, tællen, gransker hukommelse, mærke efter kropslige fornemmelser.

 

Behandling af OCD med Kognitiv adfærdsterapi

Som sagt, erkendes tvangstankerne og -handlingerne af den OCD-ramte, som værende overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD- ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.

Kognitiv adfærdsterapi, der retter sig specifikt mod tvangssymptomerne har vist sig yderst effektiv i behandlingen af OCD. Undersøgelser har vist, at 70 % af de patienter, som gennemgår behandling, oplever en bedring og, at 25 – 40 % slipper helt af med deres symptomer.

Hvordan behandler vi så mennesker, som fastholdes i disse onde cirkler?

Hertil har vi inden for den Kognitive adfærdsterapi en række metoder og teknikker, som er udviklet til at bryde cirklerne og danne basis for nye, hensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre – det man  kalder ”kognitiv omstrukturering”.

De vigtigste metoder til dette hedder modellering, eksponering og responsforhindring. Eksponering betyder at blive udsat for – i dette tilfælde for den situation eller genstand, man normalt undgår pga., at den igangsætter tvangstanker.

Modellering er, at vi viser klienten, hvordan øvelsen skal udføres, fx ved selv at røre ved et dørhåndtag uden at vaske hænder. Dette er med til at vise klienten, at øvelsen kan lade sig gøre, og at indgyde tillid til, at vi som psykologer ikke sætter folk til at gøre noget, vi ikke selv ville gøre. Responsforhindring betyder, at man forhindres i at foretage den (tvangs-) handling, man sædvanligvis vil udføre ved konfrontation med angstprovokerende situationer eller genstande.

Konkret kan det fx dreje sig om en OCD-ramt med angst for bakterier, som derfor undgår at røre ved bl.a. dørhåndtag. Eksponering for denne person vil være at røre ved et dørhåndtag, hvorefter han eller hun undlader at vaske hænder – altså anvender responsforhindring. Herved får klienten mulighed for at opleve, at den frygtede konsekvens – sygdom eller død – udebliver, og den oplevede angst daler uden, at man har udført tvangshandlingen.

Man får herved stillet spørgsmålstegn ved den antagelse, at tvangshandlingerne er grunden til, at intet slemt er sket og at de er den eneste mulighed for at få angsten til at dale. Jo flere gange, eksponeringerne og responsforhindringen gentages, jo mindre vil angsten for situationen blive, og jo mere vil klienten begynde at tro på, at situationen ikke er så faretruende.

OCD kan også behandles med andre kognitive eller metakognitive metoder. Vi finder den mest virksomme til dig.

Det er helt naturligt, at folk med OCD kan have flere forskellige tvangstanker og tvangshandlinger med varierende tematikker gennem årene. Tvangstankerne kan ligeledes være vedvarende.

 

Kontakt os

Ønsker du at vide mere?

For at høre mere om hvordan kognitive terapi kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer.