Jalousi

Jalousi opstår, når et menneske føler, at en værdifuld relation til er truet af en rival – indbildt eller reelt.

Jalousi kan være sund – så længe den ikke fylder for meget. Det, man kan kalde ”den lille jalousi”, kan faktisk styrke forholdet: Når man mærker et stik af jalousi, bliver man mindet om, at kæresten har stor betydning for én. Således forstærker ”den lille jalousi” forholdet – begge parter bliver bekræftede og båndet mellem de to bliver styrket.

Men jalousi er et problem, når følelserne kommer til at fylde for meget. Hvis man hele tiden går rundt og er bange for at miste, sænker det ens livsglæde og energi.

Der findes mange former for jalousi: søskendejalousi, jalousi i parforholdet, jalousi overfor familie, venner og bekendte, overfor kolleger, overordnede mv. Jalousi er en sammensat følelse, som viser sig og udtrykkes på mange forskellige måder, fx gennem vrede, angst, sorg, ensomhed mv.

Jalousi fremtræder både som følelser og ved den måde, som den jaloux handler og reagerer på, men da både tankerne, følelserne og handlingerne er forskellig fra individ til individ, er det næsten umuligt, at lave en entydig definition på jalousi.

Jalousi kan vi ofte genkende hos andre, men det er nogle gange svært at se det hos os selv. Hvis nogen siger: “Du er jaloux”, så vil de fleste benægte det – begynde at forklare og argumentere for, at det ikke er tilfældet. Formålet er at få ”anklageren” til at indse det rimelige i ens reaktion, selvom den muligvis er urimelig. Jalousi er nemlig en skamfyldt følelse, og det er ofte en meget voldsom følelse, som kan fylde rigtig meget i den jaloux’ liv.

Jalousi er en pinefuld følelse – både for den, der lider af jalousi, og for den eller dem, jalousien er rettet imod. Det er ofte også ubehageligt for omgivelserne, der overværer den jaloux’ reaktioner.

Jalousiens underliggende angst er en medfødt følelse og ikke kun et resultat af sociale påvirkninger. Når vi er helt små, har vi brug for alting fra vores forældre og omgivelser. Hvis vi ikke får mad, varme, opmærksomhed og kærlighed går vi til grunde – og angsten for dét, samt vores evne til at reagere på denne angst, er en del af vores medfødte biologiske overlevelsesmekanisme. Hvis den ”sunde” medfødte angst bliver provokeret for meget – fx gennem svigt, oplevet utroskab, eller man oplever at blive forladt af dem, man elsker eller er afhængig af – kan jalousien udvikle sig til at blive voldsommere og potentielt ødelæggende.

Stærk jalousi, og især den adfærd, der følger af den, kan være opslidende for begge parter i et forhold. Den jaloux er plaget af en masse negative tanker og følelser og har svært ved at give udtryk for dem og handle på dem på en ordentlig måde. Ofte er den jaloux’ adfærd en belastning for den anden part i forholdet, og det betyder enten mange direkte konfrontationer eller åbne skænderier, ofte begrundet i en overdrevet kontrolleret adfærd, eller at den anden part lægger stærke bånd på sin adfærd og det, han eller hun føler/siger, for at undgå at fremprovokere jalousien.

Behandling af jalousi med Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er yderst effektiv i behandlingen af jalousi. Behandlingen fokuserer på situationen ”her og nu”, og retter sig i mod at udrede det grundlæggende problem; det lave selvværd og følelsen af ikke at være værd at elske samt afdække den konkrete, uhensigtsmæssige adfærd, som jalousien medfører såvel som de reaktioner, som den anden part udviser overfor den jaloux part.

Dertil giver behandlingen en række værktøjer til at bearbejde jalousien, undgå tilbagefald og finde ro i hverdagen.