Det behandler vi

Angst og fobier

Panikangst

Ved panikangst oplever man pludselige anfald af høj angst eller panik. De kommer som regel meget pludseligt ud af det blå og er ofte kendetegnet ved ubehag, som:

  • Hjertebanken og høj puls
  • Smerter i brystet
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Svimmelhed
  • Sløret syn
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Prikken/ en ”sovende” fornemmelse i fingre og tæer
  • Anspændthed
  • Svedeture eller kuldefornemmelser
  • Uvirkelighedsfornemmelse og frygt for at miste selvkontrollen

Panikanfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt, at man kan være påvirket af det i flere døgn. Anfaldet føles uhyre ubehageligt, og da den panikramte ikke aner, hvad der er galt, vil han lede efter forklaringer inde i sig selv. Han kan være overbevist om, at han er ved at blive sindssyg, skal dø, eller mister kontrollen og enten vil besvime eller komme til at gøre noget helt vildt pinligt.

Panikangst påvirker livskvalitet

Idet panikanfaldet er så skræmmende, vil man ofte udvikle en yderligere frygt for, at det er tilbagevendende. Denne forventningsangst fører til, at den panikramte fremover undgår en række situationer, hvor han frygter, at et nyt panikanfald vil overkomme ham. Her er oftest tale en angst for fastlåste situationer og steder, hvor man ikke føler sig tryg, som kan betyde, at den panikramte afholde sig fra; at køre bil, benytte offentlig transport, gå på indkøb og færdes på steder med mange mennesker.

For nogle er det så slemt, at de isolerer sig derhjemme og slet ikke kommer ud. Derfor er panikangst meget hæmmende og forstyrrende for menneskers liv, og panikramte vil af samme grund opleve en betydelig nedsat livskvalitet.

Behandling af panikangst med Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en yderst effektiv behandlingsform mod panikangst. Udgangspunktet er at analysere, hvad der skaber angsten samt, hvilke indre forestillinger og følelser, der opretholder og forstærker angstfornemmelsen.

Man fokuserer på klientens forestillinger omkring selve panikanfaldet, idet man samtidig informerer om lidelsen og symptomerne, samt hvorledes de udvikles. På den måde kan det lykkes at få ændret uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som kan gøre, at panikanfaldet udvikles.

Et andet vigtigt princip er en gradvis udsættelse for de situationer, som medfører angst. Man tilstræber herved, at den adfærd, der tidligere gav angst, nu kan håndteres, fordi man har indlært nye færdigheder til at tackle den.

Prognosen for at slippe af med angsten er god, det er imidlertid vigtigt, at man kommer hurtigt i behandling, fordi man ellers risikerer at indlære undvigeadfærd. Det vil sige, at man tilpasser sig sin sygdom, for at undgå de ubehagelige angstanfald. På den måde vil sygdommen efterhånden indsnævre ens verden og muligheder mere og mere. Det er derfor meget vigtigt gennem behandling at modvirke denne tendens og få de rette redskaber til igen at bevæge sig frit i tilværelsen.

Eksamensangst og studieproblemer

De fleste studerende er nervøse og bange for eksamen. En smule nervøsitet er ofte en fordel, hvis man skal yde en optimal indsats, da nervøsitet er med til at skærpe vores sanser og får os til at yde mere.

Videoafspiller

Nogle studerende oplever dog, at denne positive nervøsitet bliver til belastende angstproblemer i forhold til eksamener. For nogle studerende er det nok bare at tænke på ordet eksamen, før kroppen reagerer med angstsymptomer, som hjertebanken, svedeture og mavepine.

De fysiske gener kan være så udtalte, at man prøver at komme væk fra ubehaget, fx ved overvejelser om at udsætte eksamen, tvivl omkring, hvorvidt det er det rette studium og overvejelser omkring at droppe ud. Dette er helt normalt.

Det er helt naturligt at opleve eksamensangst som meget ubehagelig, til tider helt oprivende. Nogle gange kommer angsten snigende flere uger før eksamen med symptomer som dårlig mave, kvalme, generel opspænding og koncentrationsbesvær, andre gange kommer den pludseligt, f.eks. i form af stigende puls og tørhed i munden. Du kan også opleve næsten det modsatte; en følelse af opgivelse indeni – at du ligesom bliver fjern/”følelseskold”.

Begge tilstande er udtryk for, at hele dit system går i overlevelses-mode: kroppen og sindet højaktiveres og fokuserer på overlevelse. Instinkterne har så at sige taget over for at beskytte dig, fordi kroppen tror, at du er i fare.

Det skal hertil siges, at angst er en almenmenneskelig følelse, som til udgangspunkt tjener et godt formål. Den fortæller dig, når der er noget usædvanligt på færde, så dine sanser skærpes, og du kan handle hensigtsmæssigt i en krævende situation. Det handler altså ikke om at komme af med angsten, men om at være i dialog med den, så du kan håndtere den.

Behandling af eksamensangst med Kognitiv adfærdsterapi

I behandlingen af eksamensangst/studieproblemer med kognitiv adfærdsterapi udreder vi i fællesskab dine tanker og følelser omkring eksamen/studiet og du gives effektive værktøjer, hvormed du kan håndtere og forebygge stærk angst, herunder jordforbindelse, afspænding og visualisering. Endelig får du konkrete råd med hensyn til tiden før, under og efter eksamen.

Vi udnytter således både dine følelsesmæssige -, tankemæssige og kropslige ressourcer med henblik på at klæde dig godt på til at vise, hvad du kan – også under pres. Det, du lærer i den forbindelse, kan du også få glæde af videre frem i dit liv.

Sygdomsangst (helbredelsesangst)

De fleste raske mennesker er stort set ikke bevidste om deres krops indre funktioner. Sygdomsangst indebærer, at man i allerhøjeste grad er opmærksom på sin krop og har tilbøjelighed til at finde fejl og sygdomme alle vegne.

Lette former for sygdomsangst er meget almindelige og giver sjældent problemer, som behøver behandling. I mere svære tilfælde kan sygdomsangst imidlertid føre til, at man udelukkende interesserer sig for sin krops funktioner, og bestandig er urolig for, at man lider af en alvorlig sygdom og ikke er tilfreds med lægens forsikringer om, at det ikke er tilfældet.

I disse tilfælde, hvor angsten er forstyrrende eller griber alvorligt ind i ens hverdag, kan det være en stor lettelse at søge hjælp.

Nogle af tegnene på sygdomsangst er

  • Tvangsmæssige tanker omkring at lide af en sygdom eller om andre helbredsanliggender, som er vanskelige eller umulige at slå ud af hovedet.
  • Bekymring eller frygt for at lide af en alvorlig fysisk sygdom, eller tanker om, at man vil få en sådan sygdom i fremtiden.
  • Opmærksomhed på kropslige funktioner, kropslige fornemmelser, fysiske reaktioner eller mindre kropslige problemer, som fejlfortolkes som alvorlige sygdomme.
  • Let påvirkelighed, dvs. at hvis man hører eller læser om en specifik, alvorlig sygdom, vil man ofte frygte, at man har eller vil få samme sygdom.
  • Overdreven optagethed af medicinsk information.
  • Urealistisk frygt for smitte via noget, man har rørt ved eller spist, eller via en person, man har været i berøring med.

Behandling af sygdomsangst med Kognitiv Terapi

Kognitiv adfærdsterapi eller Metakognitiv terapi anbefales ved behandling af sygdomsangst. Ca. 70 % vil få det væsentligt bedre eller blive fuldstændigt helbredt efter denne korttids-terapiform, der kan gennemføres på 3 – 4 måneder.

 

I Kognitiv terapi vil man forklare lidelsens karakter, vise hvordan angsten vedligeholdes og afdække de katastrofetanker, som bidrager til tilstanden.

Man vil også træne i at kunne rette opmærksomheden væk fra kroppen, idet man ved, at mennesker med angst hele tiden vil ‘mærke efter’ i kroppen, dér, hvor de frygter noget er galt. Denne ‘mærken efter’ er det, der forstærker oplevelsen af, at kroppen fejler noget. Ved i stedet at rette opmærksomheden mod noget uden for kroppen aftager symptomerne.

 

 Det er typisk, at folk med sygdomsangst på den ene side oplever, at angsten er invaliderende ift. deres livskvalitet, og at angsten føles ubehagelig og ukontrollerbar, fordi så mange negative tanker kører rundt i hovedet. På den anden side er det også typisk at være bange for at overse symptomer, og derfor ikke have lyst eller ikke turde, at lade være med at bekymre sig om symptomer. Disse tanker om ukontrollerbarhed og vigtigheden af dem er kernen i vedligeholdelsen af sygdomsangstsangst.

De gør, at man bruger rigtig lang tid på at bekymre sig om symptomer og sygdomme samt overvåge sin krop for mulige symptomer. Enten fordi man tror, at man ikke kan lade være og/eller fordi man tror, at det er farligt, hvis man ikke bliver ved med at bekymre sig og ikke holder øje med sine symptomer. Dette tankemønster gør, at man både vedligeholder og styrker angsten. For jo mere man bekymrer sig om sygdomme og symptomer, des mere vil angsten fylde.

Udgangspunktet for terapien er din situation lige nu, og fokus i terapien er at give dig nogle konkrete og effektive redskaber til at bryde det tanke- og handlemønster, der lige nu styrker og vedligeholder din angst. Altså fokus er på, hvordan du tænker, dine bekymringstanker om sygdomme og symptomer og ikke på indholdet af disse tanker. Du lærer effektive strategier til at kontrollere bekymringerne og stoppe med at scanne din krop for mulige symptomer hele tiden.

Det er meget almindeligt at have flere typer af angst samtidigt med sygdomsangst. Måske føler du, at du bekymrer dig om næsten alt , så er du måske mere ovre i generaliseret angst. Hvis dine tanker om sygdomme særligt er rettet mod smitte, evt. at kaste op og/eller også er forbundet med tvangshandlinger kan der være tale om OCD.

Social fobi eller social angst

Social fobi beyder ikke, at man ikke er social, men det er angsten for andres negative kritiske vurdering af en.

Socialfobi – også kaldet social angst – er en angstlidelse, som er kendetegnet ved frygten for at gøre sig uheldigt bemærket overfor andre mennesker og at blive vurderet negativt af andre. Er man ramt af socialfobi kan man eksempelvis være bange for at virke usikker, sige noget dumt, rødme, ryste på hænderne eller stemmen, virke ”svag”, blive til grin og meget andet – situationer, som er genkendelige som værende skræmmende og ubehagelige for de fleste mennesker, men som for den person som slås med social angst vil det give høj angst og ofte udpræget undgåelses- og sikkerhedsadfærd i sociale situationer

De fleste mennesker kender nok til at være nervøse, inden de skal holde en tale eller et foredrag, gå til eksamen eller på anden måde være “på” foran andre mennesker. En vis portion nervøsitet er endda ofte med til at skærpe vores sanser og vores tanker, sådan at præstationen bliver bedre, og vi kan bagefter føle os lettede og tænke, at situationen blev godt overstået.

Men for nogle mennesker kan situationer som disse, endda blot dét at skulle række hånden op i klassen, være til middag hos bekendte eller spørge en fremmed om vej, give anledning til så voldsom angst og ubehag, at sådanne situationer hellere undgås. Og såfremt de alligevel opstår, bruger et menneske med socialfobi ofte time- eller dagevis bagefter på at analysere ord, mimik og tonefald for at finde ud af, om det, det gjorde var pinligt, kikset eller på anden måde tiltrak sig uheldig opmærksomhed.

Disse mennesker lider af det, man kalder socialfobi eller social angst – angsten for at blive bedømt negativt af andre.

For nogle er det alle sociale situationer, der opleves som ekstremt angstprovokerende, hvilket kan føre til social isolation og ensomhed. For andre er det særlige situationer såsom at spise eller tale foran andre, der giver angst. Fælles for socialfobi i alle sine former er, at den griber forstyrrende ind i den angstramte persons liv og skaber problemer i forhold til daglige gøremål, arbejde og/eller sociale funktionsniveau. Her er det vigtigt at søge hjælp

Hvordan kan socialfobi opstå?

En person, der lider af socialfobi har ofte problemskabende forestillinger eller antagelser om, hvordan man skal være for at være god nok, samt om hvordan eller i hvor høj grad andre mennesker lægger mærke til og bedømmer én. Man kan f.eks. være sikker på, at andre nok aldrig er nervøse, når de skal tale offentligt, eller man kan være overbevist om, at alles øjne er rettet mod netop én selv, opmærksomme på, hvordan man nu klarer den forestående situation og klar til at slå ned på den mindste usikkerhed.

Det kan også være, at man har en antagelse, der siger, at “hvis alle ikke kan lide mig er jeg ikke god nok” eller “hvis jeg fremstår usikker overfor andre, vil de tage afstand fra mig”. Sådanne overbevisninger fører til, at mange sociale situationer bliver angstprovokerende, og ens opmærksomhed vil ofte blive fokuseret på at finde samtlige små tegn, der kunne tale for og imod, at man klarer sig dårligt.

Oftest bliver man nervøs, og symptomerne på dette – rødmen, stammen, rysten på hænderne, sveden – indgår i den onde cirkel, der bekræfter én i, at man er “forkert” og tiltrækker sig negativ opmærksomhed.

I den kognitive adfærdsterapi arbejder psykologen blandt andet med at finde frem til de antagelser, den enkelte person har, og som skaber problemer i sociale situationer.

Vedkommende vil ofte handle som om disse antagelser var ét hundrede procent sande, og i terapien fokuseres der på at finde frem til andre mulige “sandheder” og andre måder at fortolke sociale interaktioner på, samt på at bringe forestillingerne om andres bedømmelser ned på et mere realistisk niveau. Ligesom ved de andre angstlidelser er en stor del af den kognitive adfærdsterapi at lave små øvelser og hjemmearbejde, som aftales med psykologen fra gang til gang. Her ligger fokus særligt på de såkaldte eksponeringer, der sikrer, at den angstramte får prøvet de frygtede situationer af og på denne måde kan få brudt sine forestillinger om, at der nok sker noget helt forfærdeligt, hvis de begiver sig ud i dem. Disse nye erfaringer vil efterhånden “overdøve” de negative forestillinger og gøre det langt mindre angstprovokerende at befinde sig i sociale situationer.

Som sagt så er kernesymptomet på socialfobi/socialangst  frygten for at blive kritisk iagttaget og bedømt af andre mennesker – og dermed gøre en uheldig figur i sociale sammenhænge. Har man socialfobi vil man ofte opleve svær forventningsangst før særlige typer sociale situationer, dvs. at man er uforholdsmæssigt nervøs op til sådanne situationer, samt en række plagsomme angstsymptomer i selve situationen. Det kan bla. være hjertebanken, sveden, mundtørhed, rysten, kvalme, åndenød, trykken i brystet, maveuro mm. Ofte vil tilstedeværelsen af angstsymptomerne blive en del af problemet, da den personen bliver bange for, at disse symptomer er synlige for andre og netop forårsager kritiske tanker om dem.

Nogle gange bliver socialfobi misforstået som ”bare generthed”, og de to ting kan også ligne hinanden i nogle tilfælde – men der kan også være udprægede forskelle. Generte mennesker vil ofte være mere eller mindre tilbageholdende i sociale sammenhænge og ikke bryde sig om at have opmærksomheden rettet mod sig.  Mange personer med socialfobi oplever det samme, men man kan også sagtens se mennesker med socialfobi, som er ”klassens klovn” eller på anden måde godt tør og kan fylde meget i sociale sammenhænge. Årsagen til dette kan f.eks. være, at deres sociale angst retter sig mod specifikke situationer såsom at spise foran andre, og at de simpelthen bare er mere trygge og tilpas i andre sammenhænge, men der kan også være tale om en form for sikkerhedsadfærd, hvor man tager kontrollen i en situation, som er utryg – f.eks. kan det opleves tryggere, at folk griner af én, hvis man fjoller med vilje, end at risikere at blive til grin med noget, man mener alvorligt.

Fobier

Man kan udvikle forbier for en lang række ting eller situationer, hvor man føler sig utryg. De fleste mennesker har en mindre eller større fobisk reaktion for noget.

Ordet fobi er af græsk oprindelse og betegner en overdreven angst eller afsky for noget. Fobier er kendetegnet ved en overdreven frygt for en bestemt genstand, som slanger, edderkopper eller hunde, eller en bestemt situation (særligt situationer, man oplever ikke at have kontrol over), fx at køre i elevator, flyve, køre bil, højder eller tordenvejr.

En fobi kan tage alle mulige afskygninger og kan være meget ødelæggende for den person, som lider af fobien.

  • De kropslige fornemmelser ved fobier er ofte; hjertebanken, høj puls, rysten, temperaturstigning samt vejrtrækningsforstyrrelser og mavekneb, når man tænker på eller konfronteres med det, man har fobi for.
  • Psykisk oplever man; følelsen af panik, manglende overblik, forvirring, flugtfornemmelse og andre former for ubehag.

Mange lever med en fobi, fordi den i deres liv ikke fylder eller hæmmer hverdagen særlig meget. En fobi for at flyve er der mange, der kan leve med, fordi de sjældent rejser (fobisk undgåelsesadfærd), mens en fobi for edderkopper kan være svær at leve med, fordi den helt ukontrolleret kan dukke op i ens hverdag.

Fobier er dels medfødte, dels erhvervede. Aber har fx en medfødt angstreaktion over for slanger — også ikke-giftige arter. Det, der i dag kan forekomme urimeligt, fx angst over for edderkopper, kan have haft en vigtig overlevelsesværdi for mennesket under dets evolution. For det medfødte taler også, at de fobiske situationer er ret ens verden over.

Indlæring spiller en vigtig rolle for udvikling af fobier, uanset om der foreligger en medfødt disposition hertil. En fobi opstår ofte i barndommen, men en fobi kan også opstå senere i livet. En fobi kan dukke op i en periode med stress og en anden fobi kan være til stede i hele ens liv og man kan aldrig rigtig komme af med den.

Behandling af fobier med Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi, som tilpasses den specifikke fobi, er en yderst hjælpsom behandlingsform.  Undersøgelser viser, at hele 90 % bedres eller helbredes efter få behandlingsgange. Behandlingen afhænger naturligvis af, hvilken form for fobi, der er tale om, men udgangspunktet er at analysere fobiens oprindelse og afklare, hvad der skaber angsten samt, hvilke indre forestillinger og følelser, der opretholder og forstærker angstfornemmelsen.

Man undersøger, hvilke tanker, der opstår i relation til angsten og introducerer mere realistiske tanker, der kan hjælpe til at mindske angsten og ændre forholdet til fobiens kilde. Det er problematisk, at den fobiske tilstand forstærkes, når de angstprovokerende situationer undgås. Behandlingen omfatter derfor en gradvis, systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling).

Målet er at frigøre den, som lider af fobien, fra sin følelsesbelastning og aflære den uhensigtsmæssige adfærd.

Kontakt os

Ønsker du at vide mere?

For at høre mere om hvordan kognitive terapi kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer.