ADHD hos voksne

ADHD er en forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet, som overvejende skyldes arvelige forhold.

Lidelsen har længe været kendt i børnepsykiatrien, men eftersom 30-50 % af børn med ADHD fortsat viser symptomer i voksenalderen, har man i de seneste år i stigende grad rettet fokus mod voksne med ADHD.

Voksne med ADHD kan opleve symptomerne lidt anderledes end børn, hvor især hyperaktivitet forekommer i mindre grad og erstattes af en indre rastløshed. Mens ADHD til dels kan stabiliseres med medicinsk behandling, viser forskningen, at sideløbende behandling med kognitiv adfærdsterapi kan være yderst gavnlig hos voksne med ADHD.

Udover at kunne behandle eventuelle sameksisterende lidelser, kan den voksne via kognitiv adfærdsterapi lære at strukturere sin hverdag og opgaveløsning samt opnå en dybere forståelse for egne vanskeligheder.

ADHD står for Attention-Deficit Hyperactivity Disorder. Almindeligvis bruges blot forkortelsen ADHD.

Hos voksne kendetegnes ADHD blandt andet ved ringe koncentrationsevne, rastløshed samt ringe planlægning og organisering. Disse vanskeligheder skyldes medfødte forandringer i visse områder af hjernen.

Udover de plager, ADHD medfører i sig selv, er der ved ADHD en væsentlig øget risiko for at udvikle andre psykiske lidelser. Faktisk har så mange som 85 % af alle med ADHD mindst én anden samtidig lidelse. Af blandt andet denne årsag kan ADHD hos voksne ofte overses, hvis diagnosen ikke blev stillet tidligere i livet. Oftest er det symptomerne på den samtidige lidelse, som tager al opmærksomheden og som fører til kontakt med en behandler. Det kan være lidelser eller problematikker som:

• Misbrug
• Angst, f.eks generaliseret angst, panikangst, socialfobi
• Affektive lidelser, herunder depressive og bipolare lidelser
• Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD), Tourettes syndrom eller tics
• Personlighedsforstyrrelser, f.eks dyssocial
• personlighedsstruktur eller  emotionel ustabil personlighedsstruktur
• Aspergers syndrom
• Autisme
• Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder
• Søvnforstyrrelser

Ligesom hos børn kan ADHD hos voksne inddeles i tre typer:

• Overvejende forstyrrelse af opmærksomhed (også kaldet ADD; attention-deficit disorder)
• Overvejende forstyrrelse af hyperaktivitet og impulsivitet (HD; hyperkinetic ­disorder)
• Blandet type (ADHD; attention-deficit hyperactivity disorder)

Eftersom ADHD er en type neuropsykiatrisk forstyrrelse, som primært skyldes arvelige forhold, kommer lidelsen til udtryk allerede inden 7-års alderen, og megen forskning på området beskæftiger sig med børn og unge. Dog er ADHD en kronisk lidelse, og hos 30-50 % af diagnosticerede børn fortsætter symptomerne med at gøre sig gældende i voksenalderen. Voksne med ADHD er typisk bedre til at “lægge bånd på sig selv”, end de var som børn, og kan udvikle mestringsmekanismer til at kompensere for deres problematikker. Af blandt andet denne årsag kan symptomerne på ADHD kan arte sig lidt anderledes hos voksne end hos børn og unge.

Symptomer på ADHD hos voksne

Symptomerne på ADHD hos voksne kan variere meget og findes ligesom hos børn i forskellige sværhedsgrader. Mange har allerede fået diagnosen som barn, herunder især de svære og moderate tilfælde. Der forekommer dog også tilfælde af mild ADHD, hvor diagnosen først stilles i voksenalderen, eller hvor den ADHD-ramte endog kan gå igennem hele livet uden at få stillet diagnosen.

Kernesymptomerne er som nævnt opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse symptomer skal forekomme inden 7-års alderen, og de skal have været til stede uafbrudt indtil voksenalderen. Symptomerne skal derudover optræde i flere situationer, f.eks. både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Flere voksne oplever, at den motoriske hyperaktivitet, der har været til stede i barndommen, bliver erstattet af en indre rastløshed i voksenlivet. Dette kan skyldes, at voksne er bedre til at “lægge bånd på sig selv” end børn og unge.

Det er typisk, at den voksne med ADHD i større eller mindre grad:

• er rastløs og mangler evnen til at slappe af
• har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen
• bliver let distraheret
• virker glemsom
• har svært ved at organisere sin tid
• har et svingende humør og et hidsigt temperament
• er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel
• er dårlig til at planlægge og organisere
• taler og handler uden tanke for konsekvenserne Man regner med, at ca. 2-3 % af den voksne befolkning har ADHD. I USA anslås det til at være hele 4-5 %. Af disse er der omkring 3-4 gange flere mænd end kvinder. Der er dog lige mange mænd og kvinder, der søger behandling, hvilket skyldes, at mænd oftest undlader at få hjælp.’

Årsager til ADHD hos voksne

ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, som primært skyldes en fejludvikling eller forsinket modning af hjerneområder, der varetager koncentration, hukommelse og eksekutive funktioner. Desuden producerer personer med ADHD en lavere mængde at hormonet dopamin – et signalstop, som blandt andet anvendes i reguleringen af bevægelser, opmærksomhed og motivation. Disse forandringer er i høj grad et resultat af medfødte, genetiske forhold, og det anslås, at omkring 80 % af variationen ved ADHD skyldes arvelighed.

Dog estimeres de resterende 20 % til at afhænge af miljøfaktorer, hvor eksempelvis problemer under graviditet og fødsel, tidlig omsorgssvigt og stressfulde familieforhold kan øge risikoen for udvikling af ADHD.

Hertil kommer, at det at have en forælder med ADHD er en betydelig genetisk såvel som miljømæssig faktor. Udover, at man med ADHD-ramte forældre kan nedarve en stærk genetisk disposition for at udvikle ADHD, kan også forældrenes kaotiske og ustrukturerede adfærd og hverdagsførelse være med til at højne risikoen for, at barnet udvikler ADHD.

Behandling af ADHD hos voksne

Symptomerne på og vanskelighederne ved ADHD kan have store konsekvenser som f.eks. afbrydelse af uddannelse, mistede jobs eller splittelse af familier. Risikoen for at havne i et misbrug eller kriminalitet er også øget.

Adækvat og relevant behandling er derfor afgørende. Ligesom hos børn er der dog tvivl om, hvilken behandling, der er bedst. Medicinering med centralstimulerende stoffer, der virker ved at øge mængden af dopamin i hjernen, kan hjælpe den voksne med nemmere at finde ro og koncentrere sig. Medicinen kan dog sjældent stå alene.

De fleste har brug for også at lære at tackle deres symptomer i dagligdagen samt få hjælp til de samtidige lidelser, som den centralstimulerende behandling ikke har nogen gavnlig virkning på.

Flere undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere kernesymptomernes indflydelse på funktionsniveau samt effektivt behandle samtidige lidelser. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan den voksne lære at håndtere sin lidelse, hvilket i sig selv kan reducere symptomerne. Videre lærer den voksne at anvende nogle konkrete redskaber, at opbryde større uoverskuelige opgaver i mindre dele og at håndtere forstyrrelser og stress.

Derudover undervises den voksne i sin egen lidelse for at opnå en bedre forståelse af symptomer og svagheder og for at lære, hvordan man kan benytte individuelle styrker til at kompensere for dem.

Hvad er ADD?

ADD er som nævnt en betegnelse for en bestemt type ADHD

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”.

Viden om ADD

Der diagnosticeres klart flest drenge og mænd med ADHD, men der er en mere ligelig fordeling mellem de to køn, når det handler om ADD – med et lille flertal af piger og kvinder.

Mennesker med ADD er mere stille og rolige i deres fremtræden, end mennesker med ADHD og hyperaktivitet/impulsivitet. De skaber måske ikke så mange konflikter og forstyrrer måske ikke undervisningen, og det er derfor sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder. Derfor får mange ikke stillet diagnosen ADD, før de er unge eller voksne.

Det betyder imidlertid ikke, at de ikke har haft vanskeligheder allerede som børn. De fortæller ofte, at de altid har følt sig anderledes, de har bare ikke vidst hvorfor. Folk omkring dem har måske set dem som stille, generte, dovne, mindre begavede eller indadvendte. Derfor kæmper mange med en u opdaget ADD med en negativ selvfølelse af at være uduelige og med et ofte lavt selvværd.

Symptomerne på og vanskelighederne ved ADHD kan have store konsekvenser som f.eks. afbrydelse af uddannelse, mistede jobs eller splittelse af familier. Risikoen for at havne i et misbrug eller kriminalitet er også øget.

Adækvat og relevant behandling er derfor afgørende. Ligesom hos børn er der dog tvivl om, hvilken behandling, der er bedst. Medicinering med centralstimulerende stoffer, der virker ved at øge mængden af dopamin i hjernen, kan hjælpe den voksne med nemmere at finde ro og koncentrere sig. Medicinen kan dog sjældent stå alene.

De fleste har brug for også at lære at tackle deres symptomer i dagligdagen samt få hjælp til de samtidige lidelser, som den centralstimulerende behandling ikke har nogen gavnlig virkning på.

Flere undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere kernesymptomernes indflydelse på funktionsniveau samt effektivt behandle samtidige lidelser. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan den voksne lære at håndtere sin lidelse, hvilket i sig selv kan reducere symptomerne. Videre lærer den voksne at anvende nogle konkrete redskaber, at opbryde større uoverskuelige opgaver i mindre dele og at håndtere forstyrrelser og stress.

Derudover undervises den voksne i sin egen lidelse for at opnå en bedre forståelse af symptomer og svagheder og for at lære, hvordan man kan benytte individuelle styrker til at kompensere for dem.

Symptomer på ADD

Mennesker med ADD har primært vanskeligheder med at være opmærksomme og koncentrerede og dermed også med at opretholde et passende tempo og energiniveau i dagligdagen.

Ved ADD er der overordnet set tale om minimum 6 af følgende 9 symptomer:

• Uopmærksomhed, lav koncentration og hyppigt skift af fokus. Desuden en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger.
• Overfladisk bearbejdning af information – misser detaljer og laver sjuskefejl. Omvendt kan der hos nogen være en tendens til at fortabe sig i detaljer, men det sker så på bekostning af helheden
• Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, dagdrømmende eller på anden måde distræt – både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker
• Besvær med at komme i gang med eller færdiggøre opgaver og gøremål – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin
• Vanskeligheder med at organisere, planlægge og generelt skabe struktur i hverdagen. Der er hertil ofte knyttet en ringe tidsfornemmelse, som gør det svært at vurdere, hvor lang tid en opgave vil tage
• Undgåelse af eller ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration, herunder bl.a. læsning
• Tilbøjelighed til at miste eller forlægge ting, herunder nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for ens daglige funktion
• Tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre stimuli, dvs. forskellige former for sanseindtryk. Hertil knytter sig besvær med at frasortere irrelevante stimuli og information
• Glemsomhed i daglige aktiviteter, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver

Problemer med opmærksomhed og koncentration

Har man ADD, er ens opgaveløsning således typisk kendetegnet ved kortvarig koncentration, hyppigt skiftende fokus og tendens til let at blive distraheret af både egne tanker og af ydre stimuli. Ofte vil man have oplevet vanskeligheder med indlæring i skolen eller under uddannelse, fordi læring, herunder lagring af ny viden, netop forudsætter vedvarende opmærksomhed og koncentration.

Lavere tempo og energiniveau

Mennesker med ADD betegnes også som hypo-aktive, som er det modsatte af hyperaktive, dvs. at de har svært ved at komme i gang med opgaver og/eller tage initiativ til forskellige aktiviteter eller gøremål. På grund af et formentlig generelt lavere energiniveau end det normale, har mennesker med ADD problemer med at opretholde energien i de ting, de laver.

Desuden er der til de øvrige symptomer ofte knyttet et lavere tempo i udførelsen af opgaver og aktiviteter. Hos nogle mennesker med ADD kan det også tænkes at være en følge af, at de søger at kompensere for den svækkede evne til at skabe overblik og struktur ved at være overkontrollerede og meget omstændelige. Fx kan de have tendens til at tjekke opgaver mange gange, have behov for at udføre opgaver og gøremål efter ganske bestemte rutiner, stræbe efter perfektion etc.

Når mennesker med ADD søger at kompensere for den svækkede opmærksomhed og koncentration for bedre at klare sig i dagligdagen, kan de opleve at skulle bruge stor energi i mange forskellige sammenhænge, og dermed hurtigt blive trætte og uoplagte. Det gælder særligt i situationer, hvor der er mange eller nye indtryk at forholde sig til og bearbejde.

Når ADD giver vanskeligheder

Krav og forventninger, som er svære for mennesker med ADD at håndtere:

• Skabe overblik, tænke frem og tilbage over tid
• Motivere sig selv eller tage initiativ til at udføre opgaver
• Planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter
• Omstille sig hurtigt til forandringer
• Agere ansvarligt ved at træffe fornuftige beslutninger