Anna Rybacka

50 33 91 44 | ar@ckpk.dk

Praktiserende psykolog hos hhv. Christianshavns Kognitive Psykologklinik og KBH Terapeuterne.

Som terapeut er jeg optaget af, at vi får nærværende samtaler, hvor vi har en god, åben og respektfuld relation. Jeg sørger altid for at skabe et behageligt rum, så du kan føle dig tryg nok til at udforske de problemstillinger der fylder i dit liv.

I terapi hos mig, er målet at hjælpe dig til at afklare hvad der er vigtigt for dig, så du får øje på nye måder, du selv kan forbedre dit liv på. Mit udgangspunkt er, at du er eksperten på dig selv, og at jeg bidrager med min ekspertise i psykologiske mekanismer og mit kendskab til de terapeutiske redskaber som vil være gavnlige for dig, der hvor du er. Du behøver ikke at vide på forhånd hvad dit mål er, eller hvor du vil hen – det kan vi sagtens finde ud af sammen. Det eneste der skal til, er din lyst til en forbedring og til et samarbejde med mig. Jeg tilrettelægger behandlingsforløbet efter dit behov og de problematikker, du oplever. De primære terapeutiske metoder jeg arbejder med, er kognitiv adfærdsterapi, ACT og mindfulness. Ved hver session vil vi finde og afprøve konkrete værktøjer, som du efterfølgende kan øve dig i at bruge, indtil til vi mødes igen.

Udover min passion for psykologi, er jeg også meget optaget af den kreative verden, og jeg er selv en aktiv kunstner. Jeg har derfor også en særlig interesse for de udfordringer kunstnere møder i deres arbejdsliv, og hvordan de udfordringer påvirker kunstneres psykiske sundhed.

Jeg tilbyder terapi på dansk, engelsk og polsk.

Uddannelse
Jeg er uddannet psykolog, cand.psych. fra University of Social Sciences and Humanities i Warsaw, Polen i 2010.

Derudover er jeg uddannet musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Kompetenceområder:

  • Stress
  • Angst
  • Nedtrykthed
  • Depression
  • Sorg
  • Ensomhed
  • Identitetskriser og svære valg
  • Traumer
  • Lavt selvværd
  • Kommunikationsvanskeligheder
  • Parterapi