Det behandler vi

Spiseforstyrrelser og ortoreksi

Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan komme til udtryk på forskellige måder, f.eks ved at man spiser alt for meget eller undgår at spise.

For mange bliver det at kontrollere sin vægt eller kaste op, en strategi, der hjælper med at håndtere svære følelser og situationer.

Det er almindeligt at være bevidst om sit mad indtag og kropsbillede, men tankerne herom kan komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget. Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller overspisning er karakteriseret ved at ens tanker, følelser og adfærd i forhold til mad indtag, kropsbillede og legemsvægt sætter begrænsninger for ens livsudfoldelse og derved forringer ens livskvalitet. Idet man bliver overoptaget af sin krop, spise- og motionsvaner, vægt og udseende kan det være nærmest umuligt at opretholde sit almindelige liv og gøremål, så som arbejde, studieliv og pleje af sociale relationer.

Spiseforstyrrelser har vidt forskellige udtryksformer. Fx at man undlader at spise, overmotionerer og fokuserer meget på sin vægt og sit kropsbillede, at man mister kontrol over sin spisning og spiser for meget under måltiderne, at man planlægger at spise meget og kaster maden op igen eller bruger fx. afføringsmidler for at få maden ud af kroppen igen og undgå vægtøgning.
Som udgangspunkt viser spiseforstyrrelsen sig ved, at man har et problematisk forhold til mad, men herudover foreligger der et problematisk forhold til ens egne følelser og tanker. En spiseforstyrrelse udvikler sig gradvist og det er derfor ofte svært at vide, hvornår ens forhold til spisning er blevet uhensigtsmæssigt. Herunder kan du læse nogle af de mest almindelige tegn på, at man har en spiseforstyrrelse:

  • Frygter at blive for tyk.
  • Har regler for, hvilke madvarer, man må spise, samt hvor store mængder.
  • Tæller kalorier og holder regnskab med, hvor stort ens indtag er.
  • Ikke bryder sig om at spise sammen med andre.
  • “Sparer op” ved fx ikke at spise om formiddagen, for at så kunne spise mere senere på dagen.
  • Vejer sig hyppigt.
  • Tjekker sin krop ved at se sig i spejlet, tage fotos eller mærke på kroppen.
  • Sammenligner sig med andre: “Er han/hun tyndere eller tykkere end mig?”.
  • Dyrker motion med formålet at brænde kalorier, frem for fornøjelse.
  • Har regler for, hvor meget man bør motionere.
  • Har trang til at være i bevægelse hele tiden.
  • Vurderer sig selv ud fra spisevaner, vægt eller figur: “Hvis jeg er tynd, kan andre blive lide mig”.
  • Roser sig selv for at holde igen med mad: ”Det er flot, jeg har klaret ikke at spise mere i dag”.
  • Bebrejder sig selv eller får dårlig samvittighed, hvis man har spist noget ”forbudt”.
  • Bliver ked af det, hvis man har taget på, og glad, hvis man har tabt sig.

Behandling af spiseforstyrrelser med Kognitiv Adfærdsterapi

Mennesker der lider af spiseforstyrrelser, som anoreksi, bulimi eller overspisning, har ofte stor tvivl omkring at søge psykologhjælp, da det også kan opleves som et kontroltab. Anoreksien, bulimien eller overspisningen er velkendt og tryg på trods af, at den har svære personlige konsekvenser. Det har vi fuld forståelse for, hvorfor vi går nænsomt til værks. Vores erfaring viser, at idet klienterne gradvis får erfaring med at anvende nye strategier, vil motivationen til at træde ud af spiseforstyrrelsen styrkes.
Gennem et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb vil man få en løsning, som inddrager og tager hensyn til der, hvor man er lige nu i sit liv. Behandling af spiseforstyrrelsen tager udgangspunkt i, at spiseforstyrrelsen er et udtryk for en bagvedliggende kognitiv- og følelsesmæssig ubalance, der kan afhjælpes. Desuden tager behandlingen hensyn til hverdagens udfordringer, så man får en forståelse for tilbagefalds-udløsende faktorer og lærer, og hvordan man håndterer svære tanker og følelser der tidligere har ført til de tvangsprægede handlinger.
For at høre mere om hvordan vi kan hjælpe med spiseforstyrrelser, ring på 88 61 31 21 for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer

 

Bulimi

Bulimi er karakteriseret ved, at man får ædeflip og spiser store mængder mad, ofte på meget kort tid. Man mister kontrollen over sig selv og spiser helt uhæmmet. Man svinger mellem overspisninger og sultekure med selvprovokerede opkastninger, overdrevet motion eller man tager slankepiller eller afføringsmiddel for at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage næring. Ved bulimi er man overdrevet optaget af at ville tabe sig og være tynd men har en normal vægt.

 

Hvis du lider af bulimi har du et forstyrret og kontrolpræget forhold til mad. Du har også et stort fokus på dit udseende og din vægt, hvilket ofte medfører en forstyrret opfattelse af din egen krop. Hvis du lider af bulimi, har du ofte spiseanfald med store mængder af mad.

Tvangsmæssig overspisning

Tvangsmæssig overspisning, også kaldet Binge Eating Disorder eller bare BED, er kendetegnet ved gentagne episoder med overspisning af store mængder mad.  Store mængder mad spises på kort tid og er forbundet med at miste kontrollen. Følelsen af at miste kontrol giver angst og man fyldes med skyld, skam, afsky og væmmelse.

Hvis man lider af tvangsmæssige overspisninger, er det målet ikke  at tabe sig men at forblive normalvægtig eller let overvægtig.

I modsætning til bulimi kompenserer man ikke med selvprovokerede opkastninger, afføringsmidler, faste eller overdrevet motion. Typisk vejer man for meget, fordi man indtager langt mere mad, end kroppen kan nå at forbrænde.

    Anoreksi

    Anoreksi også kaldet nervøs spisevægring er en lidelse, hvor man sulter sig for at opnå en urealistisk lav vægt. Anoreksi bunder i en angst for fedme og overvægt. Mange dyrker også meget motion eller kaster op eller tager slankepiller. Når man har anoreksi, er man meget optaget af mad, måltider, vægt og krop. Typisk fører spiseforstyrrelsen til et stort vægttab og et lavt BMI. .

    Når man har anoreksi, har man en forstyrret kropsopfattelse, hvor man føler sig tyk, selvom man ikke er det. Anoreksi kan starte i forbindelse med et vægttab, som kan være betinget af forskellige ting, f.eks øget motion, tristhed, depression eller en slankekur.

    Når man møder mennesker, der lider af anoreksi, fylder lavt selvværd og en usikker selvfølelse og måske også en frygt for at blive voksen. Man føler sig meget forvirret og har behov for at få styr på sine tanker og følelser. Men fordi man ikke er i stand til det, prøver man i stedet at tage kontrol over maden. Det giver en følelse af at have styr på tingene og skubber svære tanker og følelser i baggrunden. Og slankekure og vægttab bliver et symbol på karakterstyrke og handlekraft.  Hyppigheden af anoreksi er størst i puberteten og ungdommen hos både piger og drenge, hvilket kan skyldes de hormonelle forandringer, som forekommer i denne periode.

     

    Ortoreksi

    Ortoreksi betegner et overdrevet fokus på at spise sundt og føre en sund livsstil. For mennesker, der lider af ortoreksi, spiller, hvor stor en mængde mad de indtager samt madens kvalitet, en uhensigtsmæssig stor rolle i deres liv. Mennesker, der lider af ortoreksi, har, på samme vis som mennesker, der lider af anoreksi, bulimi eller overspisning, en så alvorlig besættelse af mad og motion, at det forhindrer dem i at føre en almindelig hverdag. Lidelsen hænger ikke nødvendigvis sammen med et ønske om at slanke sig. Oftere handler det som udgangspunkt om at ville leve sundt og passe på helbredet, hvilket dog udleves inden for et specifikt billede af en sund livsstil, som indebærer diæter og regler samt ritualer for indtag af fødevarer fx hvilken tilberedningsform, farve eller type af råvare, som er henholdsvis tilladt eller forbudt. Dette specifikke billede af en sund livsstil er sjældent sundt objektivt set.

    Det overdrevne fokus på sundhed og overholdelse af diverse regler og ritualer kan få alvorlige konsekvenser, dels fordi den lidende oplever, at tankerne omkring den specifikke levevis fylder for meget og afholder dem fra at være nærværende i andre aktiviteter, og dels fordi den lidende sjældent trives med at deltage i sociale sammenkomster, der indebærer måltider og i mange tilfælde isolerer sig fra omverdenen.

    Behandling af Ortoreksi med Kognitiv Adfærdsterapi

    Klienter med spiseforstyrrelser, som ortoreksi, er ofte meget i tvivl omkring at søge psykologhjælp, da det kan opleves som et kontroltab. At være i ortoreksien føles velkendt og trygt på trods af, at det har svære personlige konsekvenser. Det har vi fuld forståelse for, hvorfor vi går nænsomt til værks. Vores erfaring viser, at idet klienterne gradvis får erfaring med at anvende nye strategier, vil motivationen for at træde ud af spiseforstyrrelsen styrkes.
    Der foreligger evidens for, at Kognitiv Adfærdsterapi er en effektiv metode til behandling af spiseforstyrrelser, idet terapien lægger vægt på at afklare, hvilke tankemønstre der vedligeholder problemstillingen. I terapien lærer klienten nye metoder til at håndtere svære tanker og genetablerer herigennem et sundt forhold til sit madindtag og sit kropsbillede.

    Kontakt os

    Ønsker du at vide mere?

    For at høre mere om hvordan kognitive terapi kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer.