Det er almindeligt at være bevidst om sit mad indtag og kropsbillede, men tankerne herom kan komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget. Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller overspisning er karakteriseret ved at ens tanker, følelser og adfærd i forhold til mad indtag, kropsbillede og legemsvægt sætter begrænsninger for ens livsudfoldelse og derved forringer ens livskvalitet. Idet man bliver overoptaget af sin krop, spise- og motionsvaner, vægt og udseende kan det være nærmest umuligt at opretholde sit almindelige liv og gøremål, så som arbejde, studieliv og pleje af sociale relationer.

Spiseforstyrrelser har vidt forskellige udtryksformer. Fx at man undlader at spise, overmotionerer og fokuserer meget på sin vægt og sit kropsbillede, at man mister kontrol over sin spisning og spiser for meget under måltiderne, at man planlægger at spise meget og kaster maden op igen eller bruger fx. afføringsmidler for at få maden ud af kroppen igen og undgå vægtøgning.
Som udgangspunkt viser spiseforstyrrelsen sig ved, at man har et problematisk forhold til mad, men herudover foreligger der et problematisk forhold til ens egne følelser og tanker. En spiseforstyrrelse udvikler sig gradvist og det er derfor ofte svært at vide, hvornår ens forhold til spisning er blevet uhensigtsmæssigt. Herunder kan du læse nogle af de mest almindelige tegn på, at man har en spiseforstyrrelse:

  • Frygter at blive for tyk.
  • Har regler for, hvilke madvarer, man må spise, samt hvor store mængder.
  • Tæller kalorier og holder regnskab med, hvor stort ens indtag er.
  • Ikke bryder sig om at spise sammen med andre.
  • “Sparer op” ved fx ikke at spise om formiddagen, for at så kunne spise mere senere på dagen.
  • Vejer sig hyppigt.
  • Tjekker sin krop ved at se sig i spejlet, tage fotos eller mærke på kroppen.
  • Sammenligner sig med andre: “Er han/hun tyndere eller tykkere end mig?”.
  • Dyrker motion med formålet at brænde kalorier, frem for fornøjelse.
  • Har regler for, hvor meget man bør motionere.
  • Har trang til at være i bevægelse hele tiden.
  • Vurderer sig selv ud fra spisevaner, vægt eller figur: “Hvis jeg er tynd, kan andre blive lide mig”.
  • Roser sig selv for at holde igen med mad: ”Det er flot, jeg har klaret ikke at spise mere i dag”.
  • Bebrejder sig selv eller får dårlig samvittighed, hvis man har spist noget ”forbudt”.
  • Bliver ked af det, hvis man har taget på, og glad, hvis man har tabt sig.

Behandling af spiseforstyrrelser med Kognitiv Adfærdsterapi

Mennesker der lider af spiseforstyrrelser, som anoreksi, bulimi eller overspisning, har ofte stor tvivl omkring at søge psykologhjælp, da det kan opleves som et kontroltab. Anoreksien, bulimien eller overspisningen er velkendt og tryg på trods af, at den har svære personlige konsekvenser. Det har vi fuld forståelse for, hvorfor vi går nænsomt til værks. Vores erfaring viser, at idet klienterne gradvis får erfaring med at anvende nye strategier, vil motivationen til at træde ud af spiseforstyrrelsen styrkes.
Gennem et struktureret, kognitivt adfærdsterapeutisk forløb skaber vi en helhedsorienteret løsning, som inddrager og tager hensyn til dit livsmæssige ståsted. Behandling af spiseforstyrrelsen tager udgangspunkt i, at spiseforstyrrelsen er et udtryk for en bagvedliggende kognitiv- og følelsesmæssig ubalance, der kan afhjælpes gennem en social og følelsesmæssig rehabilitering. Herudover retter behandlingen hensyn til hverdagens udfordringer, så du får en forståelse for tilbagefalds-udløsende faktorer og lærer, hvordan du håndterer svære tanker, der tidligere har ført til tvangsprægede handlinger.

For at høre mere om hvordan vi kan hjælpe med spiseforstyrrelser, ring på 88 61 31 21 for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer