Det behandler vi

Dysmorfofobi

Body Dysmorphic Disorder eller dysmorfofobi forkortes BDD kendetegnes ved en ekstrem optagethed af eget udseende samt en forvrængning af opfattelsen heraf. Personer med dysmorfofobi kan opleve påtrængende og ubehagelige tanker relateret til specifikke aspekter ved sin fysiske fremtoning. Det anslås, at 1-2% af befolkningen lider af denne tilstand, selvom tallet er meget usikkert, idet de færreste søger hjælp for lidelsen. Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af lidelsen.

Den ekstreme optagethed kan centrere sig om et eller flere områder af kroppen eller om kroppens form som helhed.
Undersøgelser viser, at det hyppigste fokus er på huden, for eksempel angående akne, ar, rynker, bleghed eller rødhed. Næst hyppigst følger bekymringer om håret (for tyndt eller for tykt) og næsen (størrelse og form). Dog kan alle kropsområder fortolkes som et problem, herunder øjne, tænder, vægt, mave, bryster, ben, hovedstørrelse og hovedfacon, læber, kinder, øjenbryn samt kønsdele. Bekymringerne hos personer med BDD omhandler i mange tilfælde, at noget er ikke-proportionelt, asymmetrisk eller har forkert størrelse (for stort/for småt).
BDD-bekymringerne er påtrængende, uønskede og tidskrævende. De forekommer gennemsnitlig 3-8 timer om dagen og er oftest meget svære at modstå og kontrollere. Bekymringerne medfører ofte tvangshandlinger. Det kan dreje sig om gentagen adfærd som for eksempel konstant at tjekke sig selv i spejlet, hele tiden at kamuflere sin indbildte fejl med tøj, hatte, makeup eller at prøve at dække for fejlen med hænderne.

Den gentagne adfærd kan også komme til udtryk ved, at personen hele tiden vil forsikres af andre om, at ”det ikke ser slemt ud”, at personen forsøger at overbevise andre om, at ”defekten” virkelig ser forfærdelig ud, eller at personen eksempelvis konstant piller ved huden (dermatillomani) eller trækker hår ud (trikotillomani).
Disse tvangshandlinger kan også være mere mentale handlinger, hvor man for eksempel sammenligner sit udseende i negative vendinger med andres. Personen med BDD føler sig nødsaget til at udføre disse tvangshandlinger, som sjældent er rare og oftest medfører angst og ubehag. Der findes i sådanne tilfælde til dels et overlap med OCD og relaterede tilstande.

Andre opsøger kosmetiske procedurer såsom plastikkirurgi for at få foretaget korrigerende indgreb, men bekymringerne bliver sjældent reduceret af denne adfærd, idet forestillingen om den indbildte defekt i mange tilfælde vil vare ved trods kosmetiske ændringer. Dette forhold understreger, at BDD er en psykisk lidelse, som kræver psykologisk behandling.
Mange personer med body dysmorphic disorder frygter at blive latterliggjort i sociale situationer. Forholdsregler truffet på denne baggrund kan variere fra undgåelse af visse sociale situationer til total isolation. Derfor medfører lidelsen ofte forringelse af sociale og arbejdsrelaterede interaktioner. Ca. 20 % af unge med BDD dropper ud af skolen primært på grund af symptomerne.

Bekymringerne relateret til dysmorfofobi varierer ligeledes i styrke. Hos nogle medfører bekymringerne, at vedkommende ikke føler sig attraktiv, og hos andre kan dysmorfofobien være så voldsom, at de efter egen mening ligner et monster. Lidelsen forekommer derudover i forskellige grader afhængigt af, hvor stor indsigt personen har i sin tilstand.
Indsigt referer til, hvorvidt personen rent logisk ved, at bekymringerne formentlig ikke er sande, eller om personen er overbevist om, at bekymringerne er sande. Nogle mennesker med body dysmorphic disorder har god indsigt, mens indsigten hos andre er helt forvrænget eller totalt fraværende. Hos ca. 1/3 af personer med lidelsen er indsigten meget ringe, hvorfor de har svært ved at tro på, at deres bekymringer ikke er sande. Den præcise årsag til dysmorfofobi er ukendt, men en række risikofaktorer, såvel genetiske som miljømæssige, er identificerede.

Forskning peger på, at et særligt gen (GABAA-γ2) er associeret med body dysmorphic disorder. Derudover menes det, at der er en større risiko for at udvikle lidelsen, hvis man har været udsat for omsorgssvigt, misbrug og/eller grov mobning i barndommen. Der er også en større risiko for at udvikle BDD, hvis man i forvejen har OCD.

Behandling af Dysmorfofobi (BDD) med Kognitiv Adfærdsterapi

Der foreligger i dag evidens for, at Kognitiv Adfærdsterapi er en gavnlig behandling for mennesker, der lider af Dysmorfofobi. I behandlingsforløbet vil vi sammen finde ind til de tanke-, adfærds- og følelsesmæssige mekanismer, der vedligeholder Dysmorfobien. Denne kortlægning af symptomer leder til en generel omstrukturering af den måde, klienten forholder sig til sit selvbillede.

For at høre mere om hvordan vi kan hjælpe med Dysmorfobi , ring på 88 61 31 21 for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer

Kontakt os

Ønsker du at vide mere?

For at høre mere om hvordan kognitive terapi kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer.